Tekst 1:
At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning
Feltarbejde:
Feltarbejde kan strække sig fra et par måneder til flere år. Man indgår i relationer med de mennesker man udforsker, og prøver at etablere en relation. Der opnås dog ikke samme resultat i en kortere periode, som man gør over længere tids feltarbejde. I en kortere periode vil man kunne få et indblik i menneskernes hverdag, men ikke en dybere forståelse af rutiner, sprog og adfærd. I bestræbelsen på at opnå det bedste resultat må man være aktiv og synlig, og blive en del af gruppen. Er man passiv og udviser mangel på interesse og indlevelse vil man blot få et overfladisk resultat.
Feltarbejde består ikke kun at interviews og spørgeskemaer. Man vil få svar på nogle konkrete ting, men dette alene er ikke nok til at skabe forståelse for deres liv. Viser man derimod indlevelse og engagement vil man pludselig få øje på det usagte, det selvfølgelige, som udefrakommende ikke umiddelbart kan gennemskue. Man kan nu begynde at stille spørgsmål til hvorfor disse mennesker f.eks. handler på en bestemt måde.
Deltagerobservation:
Vælger man udelukkende at observere vil man bruge begreber og kategorier fra ens egen verden. Man vil dog ikke få samme forståelse for de menneskers liv som man udforsker. Det kræver derfor at man deltager aktivt. Når man så har etableret relationer og opnået en vis forståelse for de mennesker, kan man begynde at observere og stille spørgsmål. Deltagerobservation indebærer derfor både indlevelse og distance.
Vil man udforske en gruppe mennesker må man være neutral og ikke påvirke de mennesker med ens egne holdninger. Vælger man at udforske en børnegruppe skal man ikke kun have fokus på børnene, men også personalet. Selvom man måske selv ville have grebet tingene anderledes an, og er uenig i den måde tingene bliver gjort på, så må man træde tilbage og observere. Så vil man kunne observere hvordan stedet fungere, og hvilket samspil der er mellem personale og børn.
Feltarbejde som refleksiv tilstand:
Feltarbejde er en balance mellem nærvær og distance. For at kunne håndtere denne balance kræves refleksivitet. Da man bliver en del af menneskernes hverdag, er det svært at distancere sig fuldstændigt. Det kan desuden være en udfordring at undgå at fortolke det man ser. Selvom man vælger at optage en bestemt episode på video vil man alligevel være selektiv i udvælgelsen af hvad der er relevant. Når observationer skal transformeres til tekst er man igen selektiv, og tillægger nogle episoder mere betydning end andre.
Om Konstruktionen af et barneperspektiv:
Børneforskning har tidligere fokuseret på at sætte det enkelte individ i fokus eller forsøgt redegøre for barndommens generelle betingelser i et samfundsperspektiv. Fokus er senere blevet flyttet så man interesserer sig for hvad børn synes om børn, og børn er således på lige fod med andre. Dog kan vi kun få indsigt i børnenes hverdag, men aldrig få den fulde forståelse for, hvordan barnet oplever verden.
Analyse af kontekst:
Hvad der er relevant og ikke relevant, afhænger af den teoretiske indfaldsvinkel som man vil arbejde med. I den traditionelle forståelse af kontekst vil man sige at objektet er i centrum. I dette tilfælde er det en dreng som er i centrum. Derpå kommer familie, venner, klasserummet, skolen som institution og det rammesættende samfund. Der er tale om en uudtalt hierarkisering.
McDermott forklarer kontekst med følgerne metafor: på et reb er der sammenspundne fiber. Hver fiber repræsenterer elementer af betydning for barnets problem. Man ved dog ikke på forhånd, hvad der har størst betydning.
Børns viden kommer til udtryk gennem udtryk og handlinger og det er væsentligt i bestræbelsen på at forstå deres liv og de betingelser de lever under. Denne indgangsvinkel er blevet negligeret, og vores indsigt i børns opfattelser er historisk set ret begrænset.
